Inspiration til køkkenindretning

Posted by The Travelling Band on

Køkkenet er hjemmets vigtigste rum, vil mange mene. Det er her familien samles i dagligdagen, og hvor gæster bydes indenfor til middage. Det stiller mange krav til køkkenet – både når det kommer til stil, hygge og funktionalitet. Køkkenet skal altså være et sted, som både egner sig til madlavning og opvask, samtidig med at det skal være et sted, man har lyst til at opholde sig, og som indbyder til hygge og samvær med venner og familie. Det kan være en svær balance at opnå i sin indretning, og derfor har vi her på siden samlet vores bedste tips og ideer til indretning af køkken.

 

Et funktionelt køkken

Først og fremmest er det vigtigt at tænke over de funktioner og opgaver, du ønsker, dit køkken skal kunne leve op til. Det skal være et sted, hvor der er plads til opbevaring af mad, service og køkkenredskaber, så sørg for at der er nok skabsplads til at rumme de ting. Tænk også over, at der skal være masser af plads til at stå i køkkenet og lave mad, også når i er flere, så i ikke går oveni hinanden.

Køkkenet størrelse kan naturligvis være en begrænsning for, at man kan få plads til alt det, man gerne vil. I små køkkener må man tænke kreativt, når det kommer til opbevaring. Her kan det for eksempel være en fordel at vælge overskabe, som går helt op til loftet eller hylder, som sidder højt under loftet. Udnyt ligeledes vægpladsen eller bagsiden af døren til at hænge kroge, hylder og kurve på til opbevaring og andre fine pynteting.

 

Vælg de rette møbler og materialer

Når du skal vælge møbler, materialer og hårde hvidevare til dit køkken, er det vigtigt at vælge det helt rigtige, så du er sikker på, at det holder i mange år. Tænk over, hvilke materialer du vælger til dit køkken. Disse har nemlig stor betydning for, hvordan dit køkken kommer til at fremstå. Vælg derfor nogle, som du ved, at du vil elske at se på i mange år, og som udtrykker din personlige stil.

Materialer betyder utrolig meget for stemningen og atmosfæren i et rum. Går man for eksempel efter at skabe en hyggelig og varm stemning, kan det være en fordel at vælge træ. Ønsker man derimod et mere stilrent og minimalistisk køkken, er det godt at gå efter stål og hvide overflader, der skaber rene linjer i rummet. En marmorbordplade eller en vandhane i messing er også elementer, som kan være med til at gøre køkkenindretningen moderne og stilfuld.

Stilfulde pynteting til køkkenet

En vigtig ting, som man endelig ikke må glemme i sit køkken, er fine pynteting. Disse er nemlig med til at gøre indretningen og stemningen i rummet helt unik og personlig. Hos The Travelling Band har vi et stort udvalg af interiør til køkkenet. Vores sortiment består af bakker, kander, viskestykker, duge, serveringsfade og meget mere. Alt, du finder her hos os, er unikke fund, som stammer fra og er inspireret af vores rejser til blandt andet Indien og Marokko. Materialerne er mange, så du kan helt sikkert finde noget, som passer til de materialer og møbler, du har valgt til dit køkken.