Inspiration til indretning af soveværelse

Posted by The Travelling Band on

Soveværelset er det rum i huset, hvor langt de fleste mennesker tilbringer størstedelen af døgnets timer. Selvom det oftest foregår med lukkede øjne, er det ikke ligegyldigt, hvordan soveværelset er indrettet. Det betyder nemlig en hel del, at soveværelset indbyder til både ro, hygge og afslapning. Det er her, du skal kunne koble fra, være dig selv og lade op til en ny dag. Læs med her i artiklen og find inspiration og ideer til indretning af dit soveværelse, så du kan skabe en rolig, hjemlig og personlig stil i rummet.

Hvordan slapper du bedst af?

Når du skal indrette dit nye soveværelse, eller give det gamle en makeover, er det først og fremmest vigtigt at tænke over, hvad du selv har brug for og sætter mest pris på. Det er nemlig i soveværelset, at vi tanker vores energi op, og derfor er det allervigtigste, at du føler dig godt tilpas, når du træder ind i rummet. Start derfor med at spørge dig selv, hvad der skal til, for at du føler dig allermest afslappet. For nogle betyder det rolig indretning, neutrale farver og rene linjer. For andre kan det være dybe, mørke farver, personlige nips og billeder på væggen, der får en til at slappe af og føle sig godt tilpas.  

 

Vælg farverne med omhu

Når du er blevet klar over dine egne behov ved at svare på ovenstående spørgsmål, kan du begynde at se på farver til vægge, tæpper, puder og lignende. Farver i indretningen er en måde at skabe personlighed på og udtrykke sin stil, så vælg dine farver med omhu. Indretningen af et soveværelse starter med væggene, der omgiver rummet, og derfor kan det være en god idé at starte med at vælge maling i en farve, som du kan lide og forbinder med ro og afslapning. Måske det skal være en afdæmpet lys farve i en beige nuance? Eller måske en dyb mørkeblå farve får dig til at blive rolig?

 

Prioriter bløde kvalitetsmaterialer

Intet soveværelse uden en masse lækre puder og tæpper. Tænk over, at det skal være komfortabelt at ligge i sengen. Det kræver gode og bløde puder for at ligge godt. Men tænk også over, at puderne skal passe til de andre farver, mønstre og materialer, som pryder dit soveværelse. Invester ligeledes gerne i et smukt sengetæppe, som du kan lægge over sengen i dagens løb, så soveværelset fremstår ryddeligt og lækkert. Ønsker du at skabe et roligt og harmonisk udtryk, kan du med fordel vælge puder i forskellige størrelse og arrangere dem efter størrelse. Tag endelig et kig i vores store udvalg af interiør til soveværelser, hvis du mangler inspiration til at fylde soveværelset med bløde og stilfulde materialer i god kvalitet.

Et fint og funktionelt sengebord

Et andet element, som også hører sig til i et soveværelse, er et sengebord. Du kan bruge sengebordet til at stille planter, fotos eller andre pyntegenstande, som er med til at gøre indretningen i dit soveværelse personlig og stilfuld. Et sengebord opfylder for de fleste også en funktionel opgave, idet vækkeuret, håndcremen eller sengelampen kan stå der. Du kan finde vores udvalg af fine sengeborde i forskellige farver og materialer her.