Inspiration til indretning af havestue

Posted by Amalie A on

En havestue er den perfekte kombination af en udendørs terrasse og en hyggelig varm stue. Derfor kaldes rummet også udestue af mange. Den største fordel ved en udestue er, at den kan nydes året rundt uanset vind og vejr. Her kan du sidde i din yndlings lænestol med en god bog og en kop kaffe og nyde naturen og årstidernes skiften. I en havestue kan du få det bedste ud af sensommerens sidste solstråler og putte dig under et varmt tæppe på kølige regnvejrsdage. 

I udestuen ånder alt fred og ro, og det er et fantastisk sted til både alenetid og hyggeligt samvær med gæster. Læs med her på siden og få inspiration og gode råd til indretning af en havestue, der indbyder til hygge og afslapning.

Inviter naturen indenfor i indretningen af havestuen

En havestue lægger på alle måder op til at være en kombination af en udendørs terrasse og et indendørs rum. Derfor er det oplagt at invitere naturen ind i din havestue ved at fylde rummet med friske blomster og grønne planter. Planter er ikke kun en æstetisk smuk del af udestue-indretningen, de renser også luften og skaber en behagelig, naturlig atmosfære i rummet. Det er altså den perfekte måde at invitere friske grønne farver ind i havestuen, samtidig med at det giver en fornemmelse af at være tættere på naturen.

Skab en hyggelig stemning med puder og tekstiler

Noget af det, der virkelig er med til at skabe en hyggelig stemning i ethvert rum, er en masse puder og tæpper. Havestuen er ingen undtagelse, og vi anbefaler derfor, at du ikke sparer på fine puder og skønne tæpper i varme farver og smukke mønstre i indretningen af din havestue. Det er fantastisk at kunne svøbe sig i et varmt tæppe og nyde en kop te, mens man lytter til regnen, der trommer på de store glaspartier.

 

Vælg en varm og naturlig belysning

En af fordelene ved en havestue er, at man oftest har store vinduer og glaspartier, som giver en masse skønt dagslys. På de dage hvor solen er fremme, er det bare med at nyde det naturlige lys. Foruden at skabe et lyst og luftigt rum er naturligt dagslys også med til at give dig en masse ny energi. 

Når vinteren kommer og gråvejrsdagene er flere, kan det være rart at have noget belysning, så du stadig kan nyde din havestue. Her kan det være en fordel at vælge bordlamper og gulvlamper i stedet for loftslamper. Ligeledes er stearinlys en fantastisk måde, hvorpå du kan skabe en hyggelig stemning og varm belysning i din udestue. Vælg gerne nogle smukke lysestager eller lanterner til dine stearinlys. Du kan se vores udvalg her.

 

Møbler og interiør til din havestue

Hos The Travelling Band har vi samlet vores udvalg af møbler, tekstiler og interiør, som vi synes passer perfekt ind i en havestue. Du kan se vores udvalg her. Her finder du alt fra solsenge og krukker til puder og gardiner. Vores stil er præget af en kærlighed for indisk design og skandinavisk minimalisme. Vores forskellige kollektioner er desuden skabt af genbrugs- og naturmaterialer, hvilket passer perfekt til dig, der ønsker at udtrykke din personlige stil gennem indretningen i dit hjem.