Guide til indretning af vitrineskab

Posted by Amalie A on

Vitrineskabe er en af tidens helt store trends, når det kommer til boligindretning. Her får du fantastisk opbevaringsplads, samtidig med at du får mulighed for at gøre dine yndlingsgenstande til en synlig del af indretningen. 

Der findes utrolig mange forskellige typer af vitrineskabe, og de kan bruges i alle husets rum. Det kan være svært at navigere i, hvilket vitrineskab du skal vælge, samt hvordan du indretter det på en måde, som er både praktisk og stilfuld. Her på siden har vi samlet vores bedste råd til valg af vitrineskab samt indretning af vitrineskabe. Du er også velkommen til at tage et kig i vores udvalg af vitrineskabe, og andre fede metalmøbler, her.

Indretning med vitrineskab

Et vitrineskab er et opbevaringsskab med glaslåger. Der findes mange forskellige typer af vitrineskabe, og de kan fås i et utal af forskellige farver, størrelser og materialer. Når du skal ud og købe et nyt vitrineskab, er der nogle ting, som er gode at tænke over. 

Først og fremmest bør du tænke over, hvor dit skab skal placeres. Er det i køkkenet, hvor du vil udstille dine vinglas og keramikkopper? Eller det på badeværelset, hvor du vil opbevare dine parfumer og cremer? Det er vigtigt, at der er plads til skabet i det rum, du vælger. Ligeledes er det vigtigt, at der er plads til de ting, du gerne vil have opbevaret i vitrineskabet. 

Tænk også over at vælge et vitrineskab i farver og materialer, som passer til resten af din boligindretning. Skal det være et vitrineskab i træ eller metal? Skal det være hvidt eller sort? Eller skal det måske males i en skøn farve?

Som du kan høre, er der en masse spørgsmål, der er gode at stille sig selv, når man skal ud og købe et nyt vitrineskab til sin indretning. Tag dig god tid, så du er sikker på, at du får valgt det helt rigtige skab!

 

Det gennemsigtige vitrineskab

Når du har valgt dit vitrineskab, er det blevet tid til at indrette det. En af de vigtigste ting at huske på, i indretningen af et vitrineskab, er, at det er et synligt skab, hvor alle kan se, hvad der er i det. Det er altså ikke her, du skal gemme dit undertøj eller dine rodekasser med ledninger. Se vitrineskabet som en udstillingshylde, som du kan fylde med nogle af de ting, du holder mest af og ønsker at have stående fremme. 

 

Less is more

Vitrineskabet er et æstetisk smukt møbel i sig selv. Pas derfor på med ikke at fylde for meget i det. Der skal gerne være luft og plads mellem tingene i skabet, så både skabet og indholdet kommer til sin fulde ret. 

 

Udstil smukt service i vitrineskabet

Vi har allesammen noget køkkenservice, som vi holder lidt ekstra af, og som er lidt smukkere end det resterende. Men når ikke det er i brug, er det som oftest gemt væk i skuffer og skabe. Det er ærgerligt, så hvorfor ikke gøre det til en synlig del af indretningen? Her er vitrineskabet det perfekte opbevaringssted til dine smukkeste keramikkopper, vaser, skåle og stellet, som du har arvet fra din mormor. Mange har også fine vinglas, kogebøger eller vinflasker stående. Et vitrineskab er den perfekte måde at gøre dine fineste ting til en æstetisk del af indretningen fremfor at gemme det væk i skabe og skuffer.